Fastelavn og forårsfornemmelser

Så er det fastelavn! En af de begivenheder der skal med i vores “almanak”.

Vi tog forskud på glæderne og bagte fastelavnsboller for tre uger siden, som vi spiste sammen med min far og min søster.

opskrift på veganske fastelavnsboller:
https://miasommer.wordpress.com/2012/02/19/fastelavnsboller/

I fredags var der fastelavn i børnehaven, og Lassefar og svigermor havde arbejdet hårdt på at lave et robot-kostume til Valde. Der var dog nogen der ikke kunne se hvad det forestillede. Nogle troede det var en støvsuger eller en computer. Måske dinosaur-hætten forvirrer lidt. Eller er det stikkontakten? Den har Lassefar intet med at gøre, vil han godt lige indskyde. Jeg var hjemme med en morsyg Eva, men Valde havde en god dag, selvom det var lidt svært at slå katten af tønden i det firkantede kostume.

I går var vi hjemme hos nogle “naboer” (vi bor langt fra alle) for at lege og hygge, det er sådan noget normale familier gør, tænker jeg. Altså ikke fordi man skal gøre det, men jeg synes det var dejligt at komme lidt ud blandt folk, eftersom jeg har været rimeligt asocial de sidste mange uger (måneder). Vi sluttede af med pizza og rødvin og var hjemme lige i tide til Disney Sjov, helt perfekt. Familiens ældste barn var i besiddelse af skoldkopper, og vi håbede på at ungerne ville blive smittet, og allerede da vi kom hjem var der gevinst, så Valde må have været blevet smittet langt tidligere.

Så ved man da hvad man skal lave den næste uge. Ingenting. Og passe barn. Heldigvis skal jeg kun i skole to dage om ugen, så selvom de tæller fravær, kan jeg godt blive væk en enkelt dag eller to. Og så kommer svigermor selvfølgelig til undsætning, hun har virkelig været en stor hjælp i hele det her stress-sammenbruds-kaos.

I denne uge var der virkelig forårs-vibes i luften, og i tirsdags kom min energi mirakuløst tilbage, så jeg var ret så produktiv, og onsdag var der både overskud til en lang tur i skoven og rengøring af hele huset, selvom jeg havde Eva hjemme.

I fredags såede vi ærteblomster. De kan tåle frost og kan derfor plantes allerede i februar.

Har du prøvet kropsterapi? Har du prøvet mindfulness? Ja! – stop nu med de gode råd (ok, måske har jeg ikke prøvet det seriøst nok). Men lige nu består min form for mindfulness i at gå ture i skoven, så ofte som muligt, og ellers tegne og høre musik. Og dyrke yoga – det var noget jeg begyndte på her i januar, fordi min krop var så stresset, at jeg ikke kunne holde det ud – det er bare dejligt!

Jeg er også begyndt til kor igen – glæden vil ingen ende tage. Ok, det vil den, men det lød godt.

Det går fremad.


January was a tough year – but we made it

Ovenstående citat var der mange der delte på Instagram i slutningen af januar måned, og hver gang jeg scrollede forbi det, tænkte jeg “I skulle bare vide”…

I juleferien kunne jeg godt selv se, at der var noget galt, uden helt at ville erkende det. Jeg følte mig fuldkommen udbrændt, men tænkte, jeg skal bare lige have et par fridage efter nytår, så går det nok. Men den 4. januar gik jeg ned med stress eller det man kalder en belastningsreaktion. Hvorfor? Fordi life. Jeg spørger stadig mig selv hvorfor og om, hvad det mon er, jeg har gjort forkert. For sådan er vores kultur: hvis noget i dit liv ikke fungerer, må det være fordi du har gjort noget forkert. Det er i hvert fald en diskurs, jeg fornemmer der er, fx på sociale medier og i diverse strømninger á la positiv tænkning. Men måske har du ikke gjort noget forkert, måske har du prøvet alt hvad du kunne og gjort dit bedste. Det har jeg. Og det var godt nok. Men der manglede en hel del selverkendelse, og den har jeg fået nu på den hårde måde. Så tak til universet for at skabe læring for mig. Intet har været spild af tid i sidste ende, som man siger: intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Så ja, det var faktisk en lang måned, hvor jeg har ligget brak med en hjerne og en krop der var i udu. Men nu to måneder senere begynder det endelig at lysne.

I får ikke hele historien her, den må I læse i min længe ventede selvbiografi “At ælte en pizzadej med én hånd”.

Glædeligt forår!

Heldigvis var der masser af smukke dage med sne i januar


Velkommen til Havørnens Hvile

I december 2017 flyttede vi spontant ind i vores drømmehus, som kort tid efter blev døbt “Havørnens Hvile”, fordi det ligger i udkanten af en fredet skov, hvor havørnene yngler.

Her lever vi et stille og roligt liv som mor, far og børn med villa, Citroën og gårdkat.

Ej, det gas – med mig ved roret går det aldrig stille for sig. Men helt seriøst, jeg forsøger faktisk at få et roligt liv og lære at holde af hverdagen. Jeg er et tekstende menneske, og har altid skrevet meget, både dagbog og flere forskellige blogs. Den seneste, som også var den mest seriøse, blev for nyligt slettet for good, da jeg “glemte” at forny domænet. På en måde er det trist, at den del af mit liv ikke længere er dokumenteret, men på den anden side tror jeg det er sundt at give slip på fortiden engang imellem.

Denne blog skal ikke (kun) handle om mig og mine eksistentielle kvababbelser, men om vores liv og årets gang herude på landet og vores rejse mod at blive delvist selvforsynende og udleve drømmen om livet på landet.

Vores familie består af mig, mor Tabi, amatørorganist og havebegynder, Lassefar, som er VVS’er og haveentusiast/bonderøven 2.0, storebror Valdemar på 4 år, lillesøster Eva Luna på snart to år og katten Konrad på et år.

Det bliver primært en haveblog, men I kommer nok også til at læse lidt om diverse eksistentielle overvejelser, Gud, vegansk mad og familieliv generelt.

Velkommen!

Et sommerminde før der kom afbrændingsforbud