Svajende træer og flere skoldkopper

Så blev det fredag! Wuhu, fed fest. Eva valgte at fejre det ved at stå op kl. 5 i morges. Jeg har haft hende hjemme nogle dage med skoldkopper, og i går var jeg helt smadret. Jeg følte mig så udbrændt, og tænkte, bliver jeg nogensinde frisk igen? Jeg ved det ikke. Jeg har jo trods alt været træt siden 2008. I dag går turen til Jylland uden børn. Jeg skal til 10-års jubilæum med min gamle gymnasieklasse, og jeg ved ærligt talt ikke hvorfor jeg tager med. Jeg har ikke energien til det. Men som Lassefar sagde: “det kan være du får en på opleveren”. Det må vi håbe.

I går havde jeg en spøjs oplevelse i skoven. Jeg gik rundt, ekstremt træt og lidt desorienteret, og pludselig følte jeg mig som et træ. I et splitsekund kunne jeg ikke mærke min krop, jeg kunne bare mærke at jeg svajede i vinden ligesom træerne. Nu ved jeg jo ikke hvordan det føles at være et træ, men jeg tror det er en form for ikke-følelse, eller bare væren. Ren væren er for mig når jeg ikke føler at jeg er. Det lyder måske sært, men sådan er det, når jeg virkelig er, så kan jeg ikke mærke at jeg er nogen eller noget. Så er jeg bare – et med noget, måske – naturen, Gud, universet, flow, zen, whatever. Så den ideelle tilstand for mig er på en måde en form for ikke-væren, fordi det kan være så anstrengende at skulle være nogen eller noget hele tiden, men i sin essens er det jo netop ren væren. I modsætning til fx når man siger “så føler jeg mig i live”, den sætning er noget jeg forbinder med en adrenalinrus, det er ikke det, det er total fred og forbundethed. Nå, det var altså ikke et psykotisk tilfælde, men et øjebliks oplysning, et af naturens gratis svampetrip uden svampe. Tak for det!

Andre tidspunkter hvor jeg føler jeg bare er, er når jeg synger Taizé-sange, så føler jeg at jeg ikke er, fordi det hele bare føles så naturligt, organisk. Jeg føler det også nogle gange når jeg synger salmer i kirken. Det er ikke et mål som sådan for mig længere, for verden er bygget op omkring alle de her fortællinger om at være nogen og noget, og dem er man nødt til at abonnere på for at kunne fungere normalt. Hvis man er i zen hele tiden bliver man stemplet som craycray. Men på en måde føles det også godt at have indstillet jagten på zen, for det var sgu lidt anstrengende hele tiden at prøve på at opnå det. Så nu må jeg bare være i livet med det der er. Total Tao-agtigt.

Nå, nu skal vi ned på jorden ovre i Jylland og dumme os med lidt alkohol.

Hav en dejlig,skøn og herlig weekend!

Yggdrasil


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *