January was a tough year – but we made it

Ovenstående citat var der mange der delte på Instagram i slutningen af januar måned, og hver gang jeg scrollede forbi det, tænkte jeg “I skulle bare vide”…

I juleferien kunne jeg godt selv se, at der var noget galt, uden helt at ville erkende det. Jeg følte mig fuldkommen udbrændt, men tænkte, jeg skal bare lige have et par fridage efter nytår, så går det nok. Men den 4. januar gik jeg ned med stress eller det man kalder en belastningsreaktion. Hvorfor? Fordi life. Jeg spørger stadig mig selv hvorfor og om, hvad det mon er, jeg har gjort forkert. For sådan er vores kultur: hvis noget i dit liv ikke fungerer, må det være fordi du har gjort noget forkert. Det er i hvert fald en diskurs, jeg fornemmer der er, fx på sociale medier og i diverse strømninger á la positiv tænkning. Men måske har du ikke gjort noget forkert, måske har du prøvet alt hvad du kunne og gjort dit bedste. Det har jeg. Og det var godt nok. Men der manglede en hel del selverkendelse, og den har jeg fået nu på den hårde måde. Så tak til universet for at skabe læring for mig. Intet har været spild af tid i sidste ende, som man siger: intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Så ja, det var faktisk en lang måned, hvor jeg har ligget brak med en hjerne og en krop der var i udu. Men nu to måneder senere begynder det endelig at lysne.

I får ikke hele historien her, den må I læse i min længe ventede selvbiografi “At ælte en pizzadej med én hånd”.

Glædeligt forår!

Heldigvis var der masser af smukke dage med sne i januar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *