Husmodertilværelsen

Som jeg går der og gør rent med min hypersmarte ledningsfri støvsuger, tænker jeg tit, at det her med at tro at så længe man bare kan holde skidtet nede, så skal det hele nok gå – at det er en illusion! Ligesom vi tror at hvis bare vi ikke skændes og kan holde hinanden ud, så er alt godt. Som husmoder kæmper man dag ud og dag ind for at holde skidtet nede, og det eneste der sker er, at der hele tiden kommer nyt skidt, og ingen kan se at du egentligt gør en forskel, udover dig selv (indtil børnene kommer hjem og splitter det hele ad). Rengøring er både livsbekræftende og deprimerende på samme tid.

At skrive er derimod opløftende. Eller det kan det være. Men evnen til at skrive forsvandt med det store sammenbrud. Hvilket et af dem? Jeg burde efterhånden nummerere dem for at holde styr på dem. Der har været så mange nu, og altid har jeg kunnet skrive mig gennem dem. Bare ikke denne gang i januar 2019, hvor hjernen for alvor brød sammen. Og særligt efter jeg er begyndt på medicin er ordene bare forsvundet. Det er egentligt en ret forfærdelig følelse. Siden jeg var 14 år har jeg skrevet og skrevet hver eneste dag. Om det altid var lige konstruktivt, ved jeg ikke, men det var forløsende på en eller anden måde. Nu kan jeg stort set ikke skrive mere, min dagbog består i at tale ind i et kamera på instagram 15 sekunder ad gangen. Det er overfladisk og ikke særligt tilfredsstillende. Så jeg forsøger at komme igang med at skrive igen, men al begyndelse er svær. Da jeg for et år siden var færdiguddannet og skulle ud på arbejdsmarkedet, tænkte jeg, at jeg måtte være meget påpasselig med, hvad jeg skrev offentligt, da folk ikke skulle kende mine inderste tanker. Men nu hvor jeg er selvvalgt arbejdsfri, er jeg mere ligeglad. Jeg er så træt af at skjule ting og gå rundt og “fake”, det er så ekstremt opslidende i længden. Så denne blog skal handle om vores liv på landet, ja, som det sidste år ikke har været så spændende, da både køkkenhave og sommerferie nærmest har været ikke-eksisterende. Men den skal også handle om mig og min efterhånden lange erfaring med psykisk sygdom. Så indtil jeg finder de rette ord, går jeg bare her og svinger min smarte støvsuger og håber på det bedste for verden og fremtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *